Annonce

Annonce

Høst af korn markarbejde

En ny form for etableringsstøtte til unge landmænd opgøres efter arbejdskraftbehov i stedet for arealstørrelse som i den nuværende ordning. Arkivfoto

Fra 2023 kan unge landmænd få 745.000 kr. i etableringsstøtte

Som en del af den nye landbrugsaftale ændres tilskuddet til unge, nyetablerede landbrugere fra 2023. Unge landmænd vil i stedet for den nuværende ordning kunne søge om et etableringstilskud.

Fra 2023 kan nyetablerede landmænd, som ikke er over 40 år, ansøge om tilsagn til en etableringsstøtte, der udbetales på én gang. Den nye ordning erstatter den nuværende, hvor man får støtte ud fra arealstørrelse fordelt over fem år.

Ændringen er en del af den nye landbrugsaftale. Det skriver Landbrugsstyrelsen. Fra perioden 2023-2027 afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik for i endnu højere grad at løfte unge landbrugeres muligheder for at etablere sig i landbruget. 

Hvis man som ung landmand er nyetableret på en heltidsbedrift, vil det faste engangsbeløb lyde på 745.000 kr., mens deltidsbedrifter kan opnå halvdelen af dette beløb med den nye ordning. Det vurderes ud fra arbejdskraftbehovet, om ansøgeren lever op til kravene for en heltids- eller deltidsbedrift.

Overgang fra nuværende ordning

De landmænd, som har søgt støtten fra 2019, vil ikke kunne fortsætte med at søge under nuværende ordning, selvom de ikke har fået udbetalt for alle fem år i 2023. De kan til gengæld også søge om at få etableringsstøtten, men vil få modregnet allerede udbetalt støtte under den nuværende ordning.

Der kommer blandt andet krav om, at ansøgere af etableringsstøtten skal have en fagrelevant uddannelse. Dette gælder også for ansøgere, som ellers har fået godkendt støtte under den nuværende ordning, der ikke stiller krav til uddannelse.

Den nuværende ordning har fungeret som et tillæg til grundbetalingen på op til 1.100 kr. pr. ha. med et loft på 90 ha. Ifølge Landbrugsstyrelsen har den gennemsnitlige ansøger af støtten modtaget ca. 50.000 kr. årligt.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning